Go to Top

Bed & Breakfast

I centrum af den historiske domkirkeby Roskilde ligger en meget smuk ejendom fra 1915 bygget i klassisk palæstil. En arkitektonisk perle fra en svunden tid beliggende i en af Roskildes hyggeligste gader.

I Slottets Bed and Breakfast har vi indrettet 2 dejlige og lyse værelser på henholdsvis 30 m2 (King Arthur’s Room) og 34 m2 (Princess Quincey’s Room), begge med egen indgang, fælles tekøkken, toilet og bad.

Slottets Bed and Breakfast ligger i centrum af Roskilde, 5 min. gang fra midtbyen, 5 min. gang fra jernbanestationen.

Domkirkebyen Roskilde

Roskilde ligger i hjertet af Sjælland, blot 20 minutters togtur til Danmarks hovedstad, København.

Vi er midt i en af Danmarks ældste byer smukt beliggende ved Roskilde Fjord, og hvor Roskilde Domkirkes 3 spir er pejlemærket højt hævet over byen.

Roskilde er rig på historiske og kulturelle seværdigheder. I den smukke Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s kulturarvsliste, ligger Danmarks konger og dronninger begravet side om side, mens man på Vikingeskibsmuseet, kun 10 minutters gang derfra, kan se de fem originale vikingeskibe. På det tilhørende bådeværft bygges der nye både efter tusind år gamle teknikker, og i havnen ligger museets store bådsamling. Om sommeren bydes publikum ombord på de arrangerede vikingesejladser på Roskilde Fjord.

Roskilde Fjord kan også opleves om bord på det sejlende restaurantskib Sagafjord, hvor man kan nyde frokost eller middag mellem de smukke holme og øer.

Boserup skov, som ligger i vandkanten af fjorden, hvor en travetur, en løbetur eller en madkurv kan være en kærkommen pause i turen rundt i området.

Roskilde Havn summer af liv, og her ligger også det gamle Roskilde Gasværk, som nu rummer et af byens mange kunstgallerier, Galleri NB og glaspusteri.

I centrum af Roskilde findes gågaden og torvet, hvor der er marked hver onsdag og lørdag.

Kulturen blomstrer året rundt, og Musikbyen Roskilde har et rigt musikliv både inden for klassisk, rock, pop, jazz, folk, blues, country- og folkemusik: Roskilde Festival, Roskilde Jazz Days, RO’Folk , spillemandsstævne m.v.

Hvis man er mere til klassisk musik byder Roskilde på en klassisk musikfestival hvert år i form af Schubertiaden og de tilbagevendende open air operaaftener i Hedeland .

Der er også mulighed for at opleve en fantastisk udendørskoncert i de royale omgivelser på Ledreborg Slot.

Hvis man er til de firebenede kan man besøge Roskilde Dyrskue eller Roskilde Heste- og Kræmmermarked.

Er man til golf byder Roskilde på op til flere golfbaner. Bl.a. kan nævnes Hedeland Golfklub, Ledreborg Palace Golf, Roskilde Golfklub og Dragsholm Golf Club for at nævne de nærmeste.

Hvis man vil opleve, hvordan vi levede i vikingetiden og stenalderen, kan man besøge Sagnlandet Lejre, som byder på fantastiske oplevelser fra oldtiden.

En sidste gren på Roskildes kulturtræ er Musicon , som er en stor bydel dedikeret til som fx koncerter, danseforestillinger, børneteater, debatarrangementer, kunstudstillinger, skate-opvisninger, gadefest mm. En kreativ og kunstnerisk bydel i rivende udvikling.

Se en samlet oversigt over Roskildes fantastiske kulturudbud på arrangementskalenderen.

Med denne farverige palet af oplevelsesmuligheder er Slottets Bed and Breakfast dit naturlig centrum.

Vi håber, at denne lille appetizer har vakt din nysgerrighed og inspireret dig til et besøg i Roskilde og Slottets Bed & Breakfast.

Faciliteter inkluderet

• Sengelinned
• Hårtørrer
• Køleskab
• Kaffe og te
• TV
• Fælles tekøkken

• Strygejern / bræt
• Service til 6 personer
• Radio
• Egen indgang
• Håndklæder
• Slut rengøring


Faciliteter efter aftale

• Adgang til have efter aftale
• Grill efter aftale
• Vasketøj efter aftale
• Havemøbler efter aftale
• Internet efter aftalet